Grønland

Mine rejser til Grønland

Jeg var for første gang en tur på Grønland i sommeren 2018. Vi havde skrevet den 3. juli, fluerne var bundet, og vi skulle afsted.

Fiskeriet på Camp North i Vestgrønland var svært den første dag, grundet en sen sommer. Der var ingen fisk i elven. Men det skulle ændre sig dagen efter. Vi så stimer af fisk – 50-100 fisk ad gangen – trække op i det iskolde bjergvand. Nu skulle vi i gang.

Jeg havde svært ved at knække koden til dette fiskeri, da det var min første rigtige tur i strømmende vand. Bevares, jeg fangede da fisk, men ikke i de mængder, jeg kunne have ønsket eller håbet på efter alle beretningerne om dette fantastiske fiskeri. Det skulle dog også ændre sig, da jeg midt på ugen lånte Anders’ ekstra faste sink-polyleader.

Da jeg begyndte at komme ned til fiskene, gik det nærmest som en leg. Jeg så flere gange fiskene nærmest slås om at komme først hen til fluen. Jeg begyndte herefter at lege med de tunge fluer, jeg havde bundet – en 4,6 mm tungstenflue kastet lidt opstrøms eller bare over til den anden side med et mend opad, så fluen lige havde tid til at synke – det var virkelig noget, der satte skub i sagerne.

Jeg har efterfølgende været afsted to gange – i 2021 og i 2022. Turen i 2021 gik til Erfalik Lodge. Turen til Erfalik var faktisk ikke meningen; den skulle have været til North året før. Men på det tidspunkt var verden fuld af corona. Så Thomas, som ejer Get Away Fly Fishing, havde fikset det sådan, at vi i stedet kunne komme på lodgen, hvor der er rindende vand og lidt mere sanitære forhold end ude i campen – selvom jeg personligt ikke synes, campens forhold står tilbage på nogen måde.

Erfalik var – og er – bestemt et besøg værd. Fiskene er måske ikke helt så store som på North, men der er i hvert fald mange af dem. Det var på Erfalik, jeg den første morgen, sammen med min ven Bolt, prøvede en orange tungsten Woolly Bugger for første gang deroppe – og det blev bestemt ikke den sidste gang.

Bolt og jeg stod op før alle de andre og sneg os op til stedet, hvor båden – der bruges til at fragte os over søen til elven – lå. På en times tid fik vi 11 og 10 fisk hver og kunne gå godt tilfredse de 50-100 meter tilbage til lodgen og få noget morgenmad – og fortælle de andre, at der nok var en fisk eller to derude.

Jeg må sige, at jeg nok selv mest er til Camp North, hvor den store, blanke, searun Arctic char er at finde. Så jeg måtte allerede afsted igen året efter, i 2022. Det var en fantastisk uge. Ligesom i 2018 var der ikke mange fisk den første dag, men de var begyndt at komme, og de efterfølgende dage blev der bare fanget mange fisk.

Jeg fik en del fisk over 60 cm og en rigtig fin, blank og tyk på 74 cm. Der var især én bestemt på 68 cm, som simpelthen var bygget helt anderledes end de andre 68’ere, jeg havde fået i løbet af ugen – den var bygget som en fodbold.

Jeg stod og snakkede med kokken Allan, imens vi fiskede og fangede nogle mindre fisk (50+ cm). Kokken ville smutte et stykke op ad åen, men jeg ville lige blive og fiske nakken lidt mere. Allan nåede imidlertid ikke langt væk, før jeg måtte kalde ham tilbage – noget tungt havde taget fluen, og den var sur.

Jeg fiskede ellers med en klasse 8-stang, da jeg godt kan lide at kunne presse fiskene lidt hårdere, så de hurtigt kan komme tilbage i baljen igen. Men denne ville simpelthen ikke stoppe. Baglinen var for længst kommet ud gennem topøjet. Med vandet sprøjtende til alle sider løb jeg efter fisken, og efter nogle nervepirrende minutter (for den her ville jeg altså have mine hænder omkring), kunne Allan nette den helt utroligt tykke fisk – på kun 68 cm.

Skum flue

Jeg havde skam lidt action på skumfluen første gang, jeg var afsted. Grønland er kendt for sit magiske skumfluefiskeri, hvor man fisker sin flue tværs over elven og lader strømmen tage fat i linen og trække fluen hen over overfladen – eller simpelthen smider stangen op under armhulen og begynder indtagningen.

Min første fisk på skumflue i 2018 skete en af de første dage, hvor jeg ikke rigtigt kunne få fiskene til at tage. Jeg kastede en stor grøn og gul skumflue med nogle gummiben over mod modsatte brink i noget roligere vand, hvorefter linen blev taget af den hurtige strøm. På et splitsekund lukkede en flot 70 cm Arctic char munden om fluen. Fighten var vild – jeg havde ikke meget erfaring med strømvand på dette tidspunkt, så det med at presse fisken ud af strømmen var sin sag. Eller sagt på en anden måde: Min klasse 6-stang blev sat på prøve.

Jeg har på de to efterfølgende ture fisket lidt med skumflue her og der. Og jeg må sige – det er noget helt magisk at se bølgen rejse sig bag ved fluen. Det er noget, man er nødt til at prøve, for ud over at det er eventyrligt sjovt og meget visuelt, så er det billeder, der bliver ved med at hjemsøge ens hjerne længe efter, man er kommet hjem.

Et lille bonusfiskeri er, at når man skal til en af elvene med Get Away Fly Fishing, så skal man til byen Sisimiut for at blive sejlet ud. Men den her lille by har et helt enormt sjovt fiskeri efter torsk fra land. Jeg oplevede det for første gang i 2018 – også på skumflue. Niklas fra GoFi og de andre fra holdet stod oppe på broen og råbte til mig, hvornår torsken kom op mod fluen. Det var utroligt sjovt!

På de efterfølgende ture har det været helt obligatorisk for mig lige at skulle ned og fiske torsk. I 2021, efter vi var blevet sejlet tilbage, måtte jeg også en tur ned. Jeg husker det dog som om, vi ikke fangede så mange den gang. De andre ville tilbage, men jeg var nu ikke helt færdig – og da strømmen vendte, var der rigtig mange fisk inde. Jeg tror, jeg fangede 13 torsk, før jeg besluttede mig for, at det nok var fint for denne gang.

Det fantastiske fiskeri på Grønland er generelt noget, der hjemsøger mig dagligt. Og jeg skal helt sikkert også afsted igen en dag.